historie

Breton's

til

jagt

Breton's

til

Prøver

Kennel Kuhlmann's

Når A-prøven er det første mål


Jeg vil stadig kalde mig ny inden for hundesport, indtil i år har jeg aldrig haft en hund til apporteringsprøve.


Da jeg havde hvalpe sidste sommer og valgte at beholde en tæve fra kuldet ( Kuhlmann’s Aggi ), så skulle målet med forårets og sommerens træning, at bestå en apporteringsprøve.

Vi startede sæson i vores lokal jagtforening med lydighed og apportering.


Træneren var retrievermand, og vi kom på et blandet hold. Der var en enkelt Kleiner munsterlænder, en F.T springer spaniels, og så lige 4 Bretons, hvoraf de 2 af dem var Aggi’s søskende. Her fik vi lært nogle af retrievernes trænings metoder. En dummy kan bruges til rigtige mange øvelser, nogle af dem, har vi da også taget med os videre i vores videre træning.


Først i april startede vi op i Fakkeløjte regi, stort fremmøde af unge samt lidt ældre hunde. Jan og Winnie tog hver deres hold af unghunde og 2/3 delen af sæsonen var med lydighed og dummy, så de grundlæggende ting kom på plads, inden de fik lov til at arbejde med vildt.


Da vores træning er hver 14 dag i Fakkeløjte regi, lavede vi også vores eget hold på Fyn, så vi kunne træne de øvrige torsdage, og jeg blev hurtigt udnævnt til tovholder og træner. Vi var 5-6 unghunde fra Fakkeløjeterne hver gang, og vi kørte lydighed og lidt apporteringstræning med dummy.


Nu var tiden inde til at hundene blev præsenteret for vildt. Winnie var træner på mit hold, og vi startede med kaninen, Aggi blev sendt ud og søgte i lidt tid, hun fik fært af kaninen og samlede den fint op og kom hjem med den. Så skulle vi prøve 2 duer og Winnie gik ca. 20 meter ud og smed dem til hver sin side. Aggi kom fint med den første due, men da hun skal hente nummer to, tager hun det helt store søg og finder kaninen på kaninbanen, som hun stolt kommer hjem med den.


Jeg vælger, at gå med ud til due nummer to, for at støtte hende. Hun finder duen og hun kommer glad med den.


Nu da hun var tændt på vildt, så gik turen ned til søen. Der bliver kastet en due og Aggi bliver sendt, sikken et tempo i vand den lille hund ligger for dagen, hurtigt ud til duen, og derefter hjem med den og aftenstræning sluttede med endnu en succes.


Som alle de andre gang vi træner, slutter vi også denne aften på terrassen med kaffe og kage, Det er derfor vi har fået navnet Kaffeklubben, selv om vi alle i vores hjerte er Fakkeløjter.


Vi slutter altid med træning midt i juni, så holder Fakkeøjtetræningen i det jyske sommerferie, så kan vi tage over og træne ved Frede i Langeskov, samme sted som breton klubbens apporteringsprøve afholdes. Vi trænede hver torsdag og målet er en A-prøve.


Men selvom træningen var fuldt i gang hos Frede, trænede vi også om mandagen i  Bogense. Træningen var åben for alle, og en jyde var fast deltagere. Vi har ingen gode vandhuller til rådighed, så træningen blev med kanin og due. Da 2 bretonfolk havde valgt at camperer i Bogense for en enkelt uge, var de også med til træning. Bretonfolk er generelt meget sociale, og vi endt jo også med at blive inviteret på middag fredag aften på campingpladsen.

 

Træning gik faktisk rigtigt godt i løbet af sommeren, og hundene viste gode takter, nogle var bedre end andre, men som det så ud, var en A-prøve bestemt muligt for de fleste af os.


De 3 første gange i Langeskov, kunne Aggi ikke deltage, da hun gik i løbetid, men det skulle jo ikke holde mig væk. Så jeg tog med de andre bretonfolk fra Bogense til træning, og hjalp med at kaste duer, så duebanen kunne gå lidt nemmere og hurtigere.


Så kom dagen hvor apporteringsprøven på Fyn skulle afholdes. Aggi og hendes mor Dudi var begge tilmeldt. Dudi havde haft et træningsophold ved en god ven som havde tilbudt at hjælpe lidt, da han ikke havde nogen hunde, der manglede en apporteringsprøve, ligesom han kunne fornemme på mine fortællinger, at det var Aggi jeg brugte mest tid på, da hun var den letteste at arbejde med. Opholdet blev desværre afbrudt af hendes løbetid. Hun ikke var 100 % klar til dagen, og som jeg sagde til de andre Fakkeløjer, så  ” var hun med på et wildcard ”.


Da B hundene var kørt ud til slæb, stod vi andre og snakkede, nogle havde nerver (eller det havde vi vidst nok næste alle sammen), så i en lidt sjov tone fik jeg sagt følgende ” jeg har aldrig dumpet en A-prøve ” så en lille pause ” men jeg har jo hellere aldrig stillet op til en ”


Så kom de tilbage fra kaninslæbet og A prøven startede, det samme gjorde regnen også.

Vi fik kanin hjem og det første 9 point var i hus. Da vi kom til duebanen valgte Aggi at være lidt hård ved den første due, og så var den prøve slut for hende (satans også, hun var mit helt sikre kort).


Så var der kun mit wildcard tilbage ” Dudi ” Da hun var i løbetid, så skulle de andre jo være færdig første. Det var blevet fint vejr igen, Dudi startede med kaninen, hurtigt ud og hurtigt hjem med kaninen og vi fik 10 point. Så gik vi videre til duebanen. Da der bliver skudt første gang, så er hun smuttet og første due kommer hurtigt hjem, en lidt dårlig aflevering, og hun bliver sendt igen. Hun arbejder godt, men hun kommer desværre ikke hjem med due nummer to inden for tidsgrænsen og derfor slutter prøven også for hende.


Der var dog et lyspunkt på dagen, Aggi’s bror ”Kuhlmann’s Abuu” også kaldt Marly bestod med 28 point. Han havde vist rigtig gode takter igennem foråret, og han bestod velfortjent. 

 

Hvad gør man oven på sådan en dag? Jo, man laver en tilmelding til prøven i Mou, så efterfølgende lørdag gik turen til prøve og udstillings weekend i Kaldasker regi. Dudi var i den sidste del af løbetiden og var tilmeldt som løbsk. Så Aggi var igen den første hund, jeg skulle starte med. Vi brugte en del tid på kanin banen, men bestod og fik 5 point. På duebanen brugte vi også lidt tid, ligesom hun godt kunne have afleveret duerne bedre, men vi bestod og fik endnu 5 point til samling. Så kom vi til apportering på vand, hun klarede opgaven og bestod med 9 point.


Så blev det Dudi’s tur til kanin banen. Hun brugte lige så lang tid som hendes datter og bestod med 5 Point. Så blev der lavet lidt om på rækkefølgende og vi skulle til vand, hvilket er hendes yndlings del og her bestod med 9 point. Så kom duebanen og ligesom i Langeskov lavede hun en knaldapportering, og første due kom ind, hun blev sendt igen. Hun søgte og søgte, og kom en del rundt på banen, tiden var brugt og due nummer to kom aldrig hjem.


Og selv om Dudi dumpede, der var dog stadig et lyspunkt, weekend før dumpede vi med

100 % og denne weekend bestod vi med 50 %. Så det gik da den rigtige vej. 


Da jeg kom hjem, besluttede jeg, at Dudi ikke skulle tilmeldes flere prøver i år, dels havde jeg et job at passe, og jeg synes vi var lidt for langt væk fra målet. Planen blev, at hun skulle have lidt mere jagterfaring, og jeg skulle vise hende, at det er muligt at lave en Double.


Midt i september gik jeg på hundeweb, og opdager ved et tilfælde, at der var oprette en prøve i Rødekro, så efter en kort overvejelse, startede vi træning igen. Det gik faktisk godt, og hun var blevet meget mere sikker på duebanen, så jeg lavede en tilmelding midt på ugen.


Efterfølgende fredag gik turen til Rødekro.  Ny prøve og ny rækkefølge, vi startede med duebanen og kom kun lige igennem med 5 point, men første del bestået. Så kom vi til vand

og her fik vi 9 point, så langt så godt. Til sidst kom vi til Kanin og den bliver hentet og hun kommer over stregen med den, aflevere kanin foran mig og slutter med 9 point samt bestået.


Så at gå fra 100% dumpet til 50% bestået til 100% bestået på 3 forskellige prøver er det jo en succes. Turen hjem i bilen, gik med en masse snak i telefonen, det var godt at der er indbygget håndfrit i Toyota’en.


Nu er der åben en helt ny verden for mig og hundene, vi kan næste efter år tilmelde os brugsprøver. En helt ny prøve form for mig og forhåbeligt en masse nye oplevelser i prøve verden.           


Benny Kuhlmann




Kennel Kuhlmann's - v / Benny Kuhlmann - 5400 Bogense - bkuhlmann@e-mail.dk - 29907271